Om

Ane Caroline Rasmussen

Mit navn er Ane Caroline Rasmussen. Jeg er autoriseret psykolog med egen praksis på Frederiksberg. Jeg er medlem af Dansk Psykolog Forening.

Alle, der kommer i et forløb hos mig, er forskellige. Selvom mange livstemaer er fælles for os mennesker, er vi forskellige i vores måder at forstå og bearbejde information på. Jeg skræddersyer derfor forløbet efter dine ønsker, behov og udfordringer.

Med udgangspunkt i at alle mennesker er forskellige, benytter jeg mig ikke kun af en enkelt psykologisk tilgang, men i stedet har jeg en alsidig tilgang til mødet med nye klienter. Du kan læse mere om min metodiske tilgang til mit arbejde her

Jeg er uddannet fra Københavns Universitet, James Cook University i Singapore samt Columbia University i New York. Det har givet mig et bredt fagligt fundament med fokus på krydsfeltet mellem klinisk psykologi, erhvervspsykologi og neuropsykologi.

Den kliniske psykologi udgør ”rygraden” i mit terapeutiske arbejde, mens min erfaring fra erhvervspsykologien giver mig forståelse for arbejdsrelaterede problemstillinger, herunder fx stress, konflikter eller udfordringer med arbejdsmiljø. Det bruger jeg dagligt i mit arbejde som psykolog. Endelig har jeg brugt meget tid på at fordybe mig i hjernens kemiske sammensætning og opbygning, så jeg bedre forstår hjernens kemiske belastning ved fx stress, angst og depressioner.

Portræt. Lav opløsning til Web