Angst

Ca. 350.000 danskere kæmper med angst, og ca. hver femte dansker rammes på et tidspunkt i livet af en angstlidelse. Angst er dermed en af de hyppigst forekommende psykiske lidelser på verdensplan.

Forskellige former for angst

Nogle af de forskellige angstformer er:

  • Panikangst
  • Generaliseret angst
  • Social angst
  • Præstationsangst
  • Fobier
  • OCD

Angst kan føles meget voldsomt, og ved især panikangst bliver mange bange for, at de er alvorligt syge eller skal dø. De fysiske reaktioner på angsten kan inkludere mundtørhed, voldsom hjertebanken, vejrtrækningsbesvær, kraftig svimmelhed, kvalme m.m. Man kan udover de fysiske symptomer føle, at man mister kontrol eller skal besvime.

Hvordan jeg arbejder i terapien

Hos CPH Psykolog arbejder jeg blandt andet med kognitiv adfærdsterapi (KAT) ved behandling af angst, da KAT er en veldokumenteret og anerkendt metode. Jeg anvender dog også andre metoder i det omfang, det giver mening for det menneske, jeg sidder overfor. Andre metoder inkluderer EMDR. Du kan læse mere om de forskellige metoder her.